AT UDVIKLE ET Dynamisk tankesæt

Skrevet den 14. desember 2016 av 1.-4. trinn 5.-7. trinn 8.-10. trinn Fremtidens kompetanse Livsmestringskompetanse

Der er i dag stigende krav til, hvad elever skal lære i skolen. Forskning viser, at eleverne må trænes i at tænke dybt over emner, løse problemer kreativt, arbejde sammen, kommunikere klart via mange medier, lære stadigt skiftende teknologier og beskæftige sig med en strøm af information. Kravet til, hvad eleverne skal lære i skolen, er hele tiden i forandring, i takt med at arbejdsmarkedet ændrer sig. For at ruste eleverne bedst muligt til det 21. århundredes samfund, bliver det ”at lære at lære” en af de allervigtigste kompetencer – Og her spiller tankesættet en vigtig rolle. Med tankesæt menes det sæt holdninger, en person tænker ud fra.

Jeg er inspireret af Professor Carol Dweck, der i sin forskning har identificeret to typer af tankesæt: Et fikseret (fixed) og et dynamisk (growth), der styrer, hvordan man ser på egen og andres læring (Dweck 2006). Ved at udvikle et dynamisk tankesæt vil man i højere grad kunne motiveres til læring og udvikling – ikke bare i skolen, men hele livet igennem.

Et fikseret tankesæt er kendetegnet ved, at intelligens og evner ses som noget statisk. Her forbindes dygtighed med at gøre noget hurtigt og fejlfrit. Eleverne vil gerne se smarte ud, hvorfor udfordringer undgås, og der gives ofte op ved forhindringer. Med et fikseret tankesæt er fokus på præstationen, og målet er at opnå et godt resultat – ofte med så lille en indsats som muligt (Dweck 2006).

Det dynamiske tankesæt er kendetegnet ved en tro på, at intelligens og evner kan udvikle sig. Det er ikke det samme som at tro, at alle kan blive til hvad som helst. Det handler om en tro på, at potentialet er ukendt, og at det er umuligt at slå fast, hvad et menneske kan nå, hvis han eller hun brænder for det. Her forbindes dygtighed med at turde udfordre sig selv, være vedholdende og byde fejl velkomne. Her fokuseres på at lære og ikke kun på eksempelvis at præstere godt ved at bestå en prøve eller opnå en bestemt karakter (Dweck 2006).
tankeset-heckmann

Et tankesæt er et vigtigt element i personligheden, og det kan ændres. Jeg har netop udgivet bogen ”Det gode tankesæt”, som er en hjælp til ledere, lærere og andre med interesse inden for området. I bogen giver jeg konkrete værktøjer til, hvorledes der kan arbejdes med klassen, den enkelte elev og med lærerens selv. Jeg opstiller 5 konkrete tips, som man kan lade sig inspirere af. og som jeg her kort ridser op:

  1. Udfordr eleverne

Dette tips handler om det at udfordre eleverne, så de lære at tackle dette. Her kan læreren arbejde bevidst med at stille åbne og udfordrende spørgsmål, opstille udfordrende læringsmål og have høje forventninger til eleverne. Læreren kan fx indføre ugens hjernevrider eller give dem gruble-opgaver.

 

  1. Tal om det at begå fejl

For nogle elever kan det være grænseoverskridende og ubehageligt at lave fejl, og disse elever vil derfor ofte forsøge at skjule deres fejl. Det er derfor vigtigt, at læreren viser, at det er et naturligt led i en læreproces at begå fejl. Eleverne kan arbejde med at rette deres egne og hinandens fejl, og læreren kan kåre ugens fejl ”Fejltastisk”, som man kan lære af.

 

  1. Udvikl læringsstrategier

Her fokuseres specifikt på det, at eleverne udvikler mere generelle strategier fx i form af hjælpestrategier. Disse strategier har ofte fokus på at give eleverne redskaber til de situationer, hvor noget er vanskeligt, når de møder en konflikt, ikke forstår en opgave osv. Eleverne kan fx trænes i at bruge ”Tænk – Tjek – Tal”. Først skal eleven tænker sig godt op, herefter tjekker eleven sin forståelse, læser opgaven igen, tjekker tjeklisten m.m. Til sidst kan eleven tale med først en kammerat og derefter en voksen.

 

  1. Træn eleverne i metakognition

Eleverne må trænes i at tænke over og sætte ord på egen læring, da det er en vigtig faktor i forhold til at fremme læring på højere niveauer. Der kan arbejdes med metakognition på mange måder, og man kan ofte med fordel veksle mellem flere forskellige metoder, hvor eleverne træner disse kompetencer både alene, i makkerpar, i grupper og fælles i plenum. Læreren kan fx indføre brug af læringsvenner. En læringsven er én som eleven lærer sammen med, og en god læringsven er fx én der accepterer, at man kan begå fejl, en én man giver feedback til og en én man får feedback fra.

 

  1. Fokuser på proces

Læreren skal undgå kun at rose elever for deres resultater fra lette opgaver og undgå at fortælle dem, at de er dygtige, fordi de gør noget hurtigt og fejlfrit. Når læreren giver denne form for ros, kan det medføre, at eleverne lærer, at de ikke skal tage imod udfordringer, ligesom de ikke lærer, at de kan lære af deres fejl. De lærer, at letkøbte sejre betyder, at de er dygtige, mens – som en indirekte følge – at fejl og hårdt arbejde betyder, at de ikke er. Læreren må derfor bevidst fokusere langt mere på proces. I stedet for at sige ”du er flink” eller ”wow hvor er du hurtig og helt uden fejl”, kan læreren sige ”jeg kan se, du har arbejdet længe og koncentreret” eller ”hov den opgave var let – jeg finder straks en der er sværere, og som du kan lære mere af”.

At arbejde med at udvikle et dynamisk tankesæt kan gøres på mange måder. Grundlæggende handler det om at udvikle et læringsmiljø, hvor eleverne ved, at det er i orden at begå fejl, hvor eleverne ser hinanden som læringsresurser, og hvor eleverne fokuserer på proces i stedet for eksempelvis at konkurrere mod hinanden på præstationer. Derudover må kulturen blandt de professionelle være båret af åbenhed og nysgerrighed på egen praksis og en tro på, at vi kan lære med og af hinanden.